Du kan finde flere ture på Forsiden

 

 Åland 2002

Broen ved Bomarsund

Mandag 29/7. Vores tur startede med at køre til Grenå, hvorfra vi tog den fire timers sejltur til Varberg. Det var omsider blevet rigtigt fint sommervejr, og vi kunne nyde hele overfarten oppe på soldækket. Vi havde besluttet, at vi i år ville give os god tid, og derfor overnatte allerede i Varberg. Da vi kom i land kl. 18,00, kørte vi ud til Getteröens Camping. Den var dog  så fuldt belagt, at folk også lå på parkeringspladsen uden for. Det ville vi også gerne nøjes med, men det var reserveret til dem der holdt i kø, for at komme ind dagen efter. Vi blev henvist til en reservecamping, der blev drevet af en boldklub et andet sted i byen. Vi tog en overnatning der, men de 150 kr. vi betalte, er dog også en pris for en nødcamping. Vi fandt senere ud af, at man kan overnatte for 30 kr. ved en Statoiltank uden for byen. Stedet ligger ved en rundkørsel, hvor vej nr. 41 og E6 krydser hinanden.  109,6 km.

Tirsdag 30/7. Dagens etape blev ikke den helt store landskabelige oplevelse. En pæn strækning er dog vejen fra Jönköping, og op langs østsiden af Vättern, hvor der er god udsigt over søen. Kort inden Gränna finder vi et rastområde, Gyllene Uttern. Her holder vi en lang pause i det varme vejr, hvor vi kan sidde ved borde og bænke i skygge, og nyde en fin udsigt over til Vissingsö.

Vi havde ikke forventet, at skulle have sprogproblemer på vores tur i år. Det går dog endnu lettere end vi havde regnet med, for da vi kører ind på Himmelstalunds Camping i Norrköping, bliver vi modtaget af værten selv, der skulle vise sig at være fra Jylland. Pladsen ligger ned til Motalastrømmen, og om aftenen var det vores plan, at forsøge at cykle langs elven ind gennem Norrköping. Da vi er klar til at køre, viser det sig at min cykel er punkteret, og det lige ved ventilen så den er umulig at lappe. På trods af campingværtens forsøg, på at finde en anden slange, lykkedes det nok at finde nogle der passede, men ikke nogle der kunne holde luft. Så hele aftenen gik  faktisk med at konstatere, at min cykel stadig var flad.   348,7 km.

Onsdag 31/7. Vi kører til Grisslehamn, hvorfra vi skal sejle til Åland. Vi skal med kl. 17,00, som er en speciel campingafgang. Prisen på denne afgang, er 400 skr. for bil og campingvogn. Denne pris gælder også kl. 20,00, men ellers ville det have kostet 1200 skr. Personbilletter kommer der foruden, til en pris af 80 skr. Efter den 5/8 falder prisen til 50 skr. men det hjælper ikke os, for de vil kun sælge personbilletter som returbilletter.

Det er vores plan, at vi vil starte med at være i Mariehamn. Vi har dog set, at på Möckelö, der ligger ved siden af Mariehamn, ligger en meget billig campingplads. Her tager vi den første overnatning, da det jo alligevel er aften inden vi når frem. Det må siges at vi for alvor er kommet ”back to nature” med gammeldags lokum. Prisen er dog derefter, 6,80 €. Der står i en reklame over campingpladser på Åland, at man skulle have udsigt over færgetrafikken til og fra Mariehamn. Det er dog lidt af en påstand, vi har godt nok udsigt over vandet, men færgerne kommer på den anden side af nogle skær med træer, så man ser kun skorstenen.   330,4 km.

Torsdag 1/8. Vi flytter til Gröna Uddens Camping ved Mariehamn, og dermed mere moderne forhold. Der er god plads, og det er godt det samme. Området er en del kuperet, så det er ikke alle steder campingvognen kunne stå vandret.

Om eftermiddagen  får vi en sand folkevandring at se nede på havnen. Da færgerne til Åland stadig er toldfrie, kommer megafærgerne der normalt kun sejlede mellem Stockholm og Finland, også ind til Åland. Ved 14 tiden ankommer to store færger fra Viking Line, en fra hver side. Så bliver der et mylder af mennesker på gangbroerne, der skal med den modsatte færge retur. Da det hele er overstået, ligger der to tilsvarende færger fra Silja Line, som skal anløbe den samme kajplads. Dermed kan hele sceneriet gentage sig. Sammen med Silja færgerne kom endnu en  fra Viking, denne gang fra ruten Kapelskär – Mariehamn – Åbo. I alt fem færger, der skulle passere hinanden i havneindløbet på en gang.   7,9 km.

 

Der var ikke plads til de andre tre færger på billedet

Fredag 2/8. Dagen bliver brugt til en mindre cykeltur, syd for Mariehamn, over Nåtö til Järsö. Det er ikke den helt store oplevelse, men lidt udsigt over skærgård bliver det da til, og vejret var jo fint.

Lørdag 3/8. Vi tager cyklerne på en tur til det sydligste af Lemland. På trods af at vi det meste af tiden kører tæt ved vandet, ser vi det næsten ikke p.g.a træer. Da vi kommer til vejs ende, er der dog fin udsigt over skærgården. Mens vi holder en god lang pause på stedet, ser vi atter to af de store færger, der passerer tæt forbi.  65 km. retur.

Søndag 4/8. Vi bestemmer os for at tage bilen til Föglö. Det koster 7 € at få bilen med færgen fra Svinö. Det er en fin sejltur i skærgården, som klares på 25 min. Vi kører rundt på det meste af øen, men må igen konstatere at det er helt ude ved havet, at oplevelserne skal hentes. Sådan et sted finder vi oppe ved Överö, med færgeleje og udsigt over skærgården.

Efter færgeturen tilbage, kører vi op til Långnäs. Det er et større færgested, med forbindelse til både Sverige og Finland. I havnen ser vi den gamle fragtfærge Mads Mols, der har fået navneforandring og er blevet malet blå. På trods af at det var en kort tur bliver det alligevel til 137,5 km.

Man kommer tæt på de mange små øer med skærgårdsfærgerne

Mandag 5/8. Dagen må betragtes som en fridag, selv om vi dog nåede at cykle 39 km. Om eftermiddagen er vi igen på havnen for at se de mange færger. Denne gang  er der dog andet med færgerne, end tørstige svenskere og finner. Der bliver kørt flere bådtrailere i land med dragebåde. I et blad læser jeg at der skal være Dragon Gold Cup, oven i købet med deltagelse af Kronprins Frederik. Om aftenen cykler vi igen ned på havnen, og går en flot tur ad en sti, der går i sydlig retning langs indsejlingen til Mariehamn.

Tirsdag 6/8. Vi flytter til Puttes Camping, der ligger ved Bomarsund fæstningen. Pladsen består af store regulære grønne arealer, hvor der er mulighed for at få masser af sol. Overnatningspris: 8,4 €. Uden for indkørslen er der skilt til Notvikstornet, som ligger en km. ude. Vi går derud om aftenen, og i den flotte aftensol er der et fantastisk skue over skærgården.

 

 Udsigten fra Notvikstornet

Onsdag 7/8. Dagens tur forløber ikke alt for heldigt. Vi tager færgen over til Töftö, med vores cykler. Her er man ved at lægge nyt asfalt, på hele strækningen over Töftö. Den nye asfalt er så klistret, at de biler der kører der, river sten op af belægningen, som så via vores egne hjul flyver op på vores fødder og ben, som bliver helt sorte af asfalt. Det er en ringe trøst, at vi skal samme vej tilbage. Vi fortsætter over på Vårdö og videre til færgestedet på det nordligste af Sandö. Her holder vi vores pause, med fin udsigt over skærgården.

Tilbage på campingpladsen er vores køleskab holdt op med at virke. Det kører altid på gas, så vi kan undgå strømtilslutningen. Det sker af og til at der kommer skidt i brænderen, derfor har jeg en stump luftslange med, som jeg plejer at kunne løse problemet med. Denne gang er alle forsøg dog forgæves. Et ældre finsk ægtepar, som er ved at stille telt op, over for os, har en lille kompresser til 12 volt. På trods af at de kun kan finsk, lykkes det at låne den, det hjælper dog ikke.

Så kan man jo spørge sig selv om, hvor stor er sandsynligheden for, at campingværten kommer forbi, med en kompresser på ladet af sin bil? Vel ikke ret stor, men det skete faktisk. Jeg fik ham til at hjælpe, og nu virker køleskabet igen.

Vi får så lige en snak med ham, om livet på Åland. Han fortæller at der er en høj levestandard på øerne, og ingen arbejdsløshed. Det betyder så også, at man ikke kan skaffe nok arbejdskraft lokalt i sommerperioden. Her på Puttes Camping plejer de at skaffe arbejdskraft i Finland. Det kan så også forklare, hvorfor pigen i receptionen ikke forstod os ret godt da vi kom. Ålændinge har jo ellers vist sig at være utroligt nemme at forstå. Apropos det med levestandarden, vi har dog aldrig set så mange USA biler, som vi så på Åland. Det er jo lidt tankevækkende, med de små afstande, og de meget høje benzinpriser.

Torsdag 8/8. Vi kører til Ålands højeste punkt. Den 129 m høje Orrdalsklint. Oppe på toppen er der et tårn, hvorfra vi får vid udsigt til mange øer i skærgården. Vi får kørt en del km. Vi kører ad små veje der er dårligt skiltet, så vi må vende om flere gange, før det lykkedes.

Om aftenen finder vi et nyt udsigtssted tæt ved campingpladsen, Djävulsberget. Vejen derop er så stejl, at der ligefrem er lavet hårnålesving. Det er dog besværet værd, for her er udsigten så god, at vi kan se hav og skærgård, både mod syd og nord. De to nævnte udsigtspunkter ved campingpladsen, Notvikstornet og Djävulsberget, skulle senere vise sig at være de bedste oplevelser på vores Ålandstur. Det på trods af, at vi ikke har set stederne omtalt, i noget af det materiale vi har haft fat i. Det hører dog med, at vi var der begge steder, i aftensol og med en klar blå himmel.   75,9 km.

 Udsigten fra Djävulsberget

Fredag 9/8. Vi flytter til Kasvikens Camping. De sidste 2,4 km. til pladsen er noget af en prøvelse, med en vej som et vaskebræt og med store huller. Da vi har campingvognen installeret, cykler vi en tur til Dånö, hvor der er en rimelig udsigt fra klipperne bag det gamle lodshus. På vejen tilbage er vi oppe på Getabergen. Når man er på cykel, er det en lang og stejl vej, op til de 99 m.o.h. På toppen er der et udsigtstårn som man bliver nødt til at kravle op i,  for at få den gode udsigt, p.g.a træerne i området.

Fra Kasvikens Camping er det stort set umuligt, at gå vores sædvanlige aftentur. Man kan ikke gå langs vandet, så der er kun den støvede vej tilbage, og den har vi fået nok af. Overnatningsprisen er 16 €, næsten det dobbelte af den forrige. De sanitære forhold ser tilmed dårligere ud. Da jeg spørger om vi også har betalt for strøm, bliver jeg gjort opmærksom på, at det jo er en fire stjernet plads. Så må vi jo så bare se, hvordan vi kan få gavn af det. Jeg fandt aldrig ud af, hvor det var meningen at vi skulle hente vand. Men det har nok ikke noget med stjerner at gøre.  36,5 km. i bil, 30 på cykel.

Lørdag 10/8. Vi flytter til Alebo Camping i Käringsund på Eckerö. Pladsen har nye sanitetsbygninger og prisen er 10 €. Da vi ikke skal bruge strøm, kan vi placere campingvognen, så vi har udsigt over skærgården og en lille havn.  47,4 km.

Søndag 11/8. Vi fik cyklet tre ture fra Alebo Camping. Til Mellanön og op til Skag. Det var der nu ikke meget ved. Bedre gik det ned til Skeppsvik, hvor vi kunne komme ud til skærgården.

Mandag 12/8. Vi rejser fra Åland, og kører til Vaxholm Camping, der ligger i skærgården ud for Stockholm. Da vi ikke vil have strøm, bliver vi forvist til et engområde for telte, et stykke fra de andre. Men da prisforskellen er 70 skr. kan vi godt leve med, ikke at være med i det pæne selskab.  118,4 Km.

Tirsdag 13/8. Dagen gik med at cykle lidt rundt i Vaxholm, og en tur over Pålsbroen, og ud på spidsen af Karlsudd. Her er der god udsigt over skærgården, og man er her tæt på sejlruten ind til Stockholm.

Onsdag 14/8. Vi forlod Vaxholm, og tog igen ind på campingpladsen i Norrköping. Denne gang fik vi cyklet vores tur ind i byen. Langs med elven, i det inderste af byen, ligger det såkaldte Industrilandskapet . Det er en masse gamle fabriksbygninger der er restaurerede, og har fået ny anvendelse, faktisk et flot syn.  202,7 km.

Torsdag 15/8. Vi kører til Varberg for at overnatte, så vi kan være klar ved færgen fredag morgen. Vi tager ind på Himle Stugar og Camping. Det er en plads der specielt egner sig til transitcamping. Der er næsten kun adgang fra motorvejen, så det føles næsten som at holde på en rasteplads. Larmen fra motorvejen er der, men vi har dog et fint grønt areal at holde på.  350,0 km.

Fredag 16/8. Hjemturen er der ikke meget at fortælle om, ud over at sejlturen blev ligeså positiv en oplevelse, som udturen.  111,2 km.

  

Vores indtryk af turen:

 Vi fik nok ikke helt det ud af vores Ålandstur, som vi havde regnet med hjemmefra. Vi havde regnet med, at vi var kommet på flere ture til de mindre øer. En tur til Brandö, kunne ikke lade sig gøre, uden en overnatning. Vi kunne have taget en tur til Kökar. Færgen sejlede fra Längnäs kl. 9.15, med ankomst til Kökar kl. 11.40. Herefter skulle vi opholde os på øen i 3 tim. 20 min. inden vi kunne være tilbage i Längnäs kl. 17.25. Den tur blev så heller ikke til noget. Det kan nok virke voldsomt, at vi nåede ind på fem campingpladser, på så lille et område. Det skyldes mest, at vi på den måde, kunne være tæt på de områder vi ville cykle i, for derved at undgå at cykle de samme strækninger flere gange. Desuden er det altid en vigtig del af vore ture, at gå i lokalområderne ved pladserne. Derfor er det rart, at komme rundt og se nye steder. 

 

Et godt sted at hente oplysninger: www.GoAland.net