|
Østrig - Italien 2005 Turen havde været planlagt lang tid i forvejen, men alligevel fik vi store betænkeligheder over hvor vi skulle køre hen. 1 til 2 uger før vi skulle af sted, var der enorme oversvømmelser i Mellemeuropa. Netop Tyrol var nogle af de områder der var særligt hårdt ramt. Vandet ville jo nok være væk, inden vi kom derned, men hvad med alle de ødelagte veje vi havde set på TV. Flere af de vejspærringer der var aktuelle for os, blev dog ophævet lige inden vi tog hjemmefra, så vi tog chancen og besluttede os for, at forsøge at følge den oprindelige plan. Lørdag 3/9, Camping Seepark, Kirchheim Vi
starter hjemmefra kl. 7.10. På trods af et perfekt vejr at køre i,
ryger vi alligevel i kø tre gange. Klokken bliver næsten 20, inden vi
ankommer til Camping Seepark, ved Krichheim. Her er der et areal uden
for pladsen, hvor vi kan overnatte til en lavere pris. Det er muligt at
køre herind hele natten igennem, hvis ellers der er plads. 688 km. Søndag 4/9, Aktiv Camping Prutz Vi
følger A7 til bunden af Tyskland, og videre over Fernpass. Vi ender på
campingpladsen i Prutz, som ligger godt for enden af Kaunertal. De
sanitære forhold på denne plads, er næsten hotelagtige. 535 km. Mandag 5/9, Kaunertal Vejret ser ud til at være perfekt, til en oplevelsestur. Vi
følger vores plan, med en tur ind i Kaunertal. Vejen er en
betalingsvej, hvor vi må slippe 19 €. Det bliver en ganske køn tur, der
ender oppe ved gletscheren i 2750 m.o.h. Vi fortsætter til fods, op til
Dreiländerblick, der ligger 3160 m.o.h. Her oppe er der udsigt til
Bernina i Schweiz. Ortlermasivet i Italien, Ötztaler Alperne og
Silvretta i Østrig. På turen tilbage gennem Kaunertal, har vi god
udsigt over Gepatsch Stausee. Den skulle være Europas højeste opdæmmede
sø. Jeg mener at have set billeder af den, hvor den var mørkeblå, men
på trods af høj sol og klar himmel, er den helt grå. Vi gætter på, om
det kan have forbindelse med de voldsomme regnskyl. 79 km. Gepatsch Stausee Gletscheren i Kaunertal Tirsdag 6/9, Camping Kiefernhain Vi
fortsætter den videre rute over Rechenpass. Det er en meget køn
rejserute, og desuden kan man komme til Italien uden vignetten til Østrigs
motorveje. Man skal kun lige undgå motorvejen fra Imst til Landeck. Vi
er lidt spændte på at passere Pfunds, som var et at de sidste steder i
Østrig, hvor der var vejspærring efter oversvømmelsen. Vi kan køre igennem,
men sporene er tydelige. Der er ødelagte huse og biler med mudder på.
Vejen gennem byen, går et sted langs en bjergvæg, her kan vi se
indtørret mudder på klippevæggen, adskillige meter over vores hoveder.
Vi ankommer til Camping Kiefernhain i Prad am Stilfserjock, og indtager
den samme plads med bjergudsigt, som vi var på i 2001. Der er en del
træer rundt på campingpladsen, som jo er rart hvis der er for varmt,
men det stjæler så også bjergudsigten. 68 km. Onsdag 7/9, Stelviopasset. Denne
dag ville vi have et gensyn med Stelviopasset. Se evt. turbeskrivelsen
fra 2001 til Sydtyrol. Ved Gomagoi har der været et kæmpe stenskred.
Det er stort set hele bjergsiden, der har været i skred ud over vejen.
Tilfældigvis er man ved at bygge en tunnel på den anden side af floden,
som vejen senere skal omlægges til. Siden de kraftige regnskyl og
faktisk indtil i dag, har der kun været åben for trafik et par gange om
dagen. Det har været muligt at standse arbejdet, og lede trafikken
gennem den ufærdige tunnel. Den gamle vej når dog lige at blive klar
igen til vi kommer. Sidste
gang vi kørte vejen, lavede vi det til en rundtur over Umbrailpass ind
i Schweiz. Denne gang kører vi turen helt til Bormio, og returnerer
samme vej tilbage. På turen fra nordsiden, op i passet 2760 m.o.h er
landskabet meget barskt og uden vegation. Turen på sydsiden ned mod
Bormio, er langt kønnere med grønne landskaber. Vi finder et sted lige
efter pashøjden, hvor der var ideelt at holde ind for en spisepause.
Sjældent har vi kunnet finde sådan et sted at holde pause, med udsigt
til vandfald, grønne bjerge og dale. 96 km. Vejen mod Stelvio på nordsiden - og sydsiden Torsdag 8/9, Camping Gilfenklamm Vi
flytter til Camping Gilfenklamm, Gasteig ved Vipiteno. En lille enkel
og billig plads, men de sanitære forhold er fine alligevel. Der er
mange træer på pladsen, men vi finder en lysning med udsigt til mange
bjergtoppe. 150 km. Fredag 9/9, Gilfenklamm Dagen
starter med regn og skyer, men det vejr kan passende bruges til en tur
til det nærliggende Gilfenklamm. Det er altid spændende at opleve disse
kløfter, hvor vandet har arbejdet sig ned gennem bjerget. Denne er dog
knap så fantastisk, som dem vi har oplevet i Østrig og Schweiz. Lidt
uden for campingpladsen går der en sti fra, så vi kan gå der til, uden
at bruge vejen. Efter tre timer var vi tilbage på campingpladsen igen. Lørdag 10/9 Overskyet,
vi kører op i Pflerschtal, hvor der skulle være fem vandfald. Vi finder
dog ikke dem alle, da vi vender om på grund af regn. 37 km. Søndag 11/9, Camping Marhof, Drobollach Det
var vores plan med at bo ved Vipiteno, at vi ville gå turen op på
Weishorn ved Penserjoch. Da det regner igen i dag opgiver vi det, og
håber på bedre vejr i Kärnten. Vi kører til Camping Marhof, Drobollach
ved Faaker See. Campingarealet virker dejligt grønt og åbent, med
udsigt til bjerge hele vejen rundt. Den
er ideel for sådan nogen som os, der ikke behøver at ligge ned til
nogen sø, eller har brug for en masse underholdning. Der er hvad vi har
brug for, fine sanitetsforhold og en gunstig pris. Det er et stadig
fungerende landbrug, hvor der er anlagt en campingplads. Det er sikkert
også en bedre forretning at have os boende, frem for at bruge det til
græsningsareal for køerne. 243 km. Mandag 12/9, Pyramidenkogel Vi
kører ad en udsigtsrute mellem Velden og Klagenfurt. Vejen går over St.
Egyden og Köttmannsdorf, og har mange fine udsigter til Karawanken
Alperne undervejs. Fra Klagenfurt følger vi sydsiden af Wörthersee,
hvor vi laver en afstikker til Pyramidenkogel. Det skulle være et godt
udsigtsted, og vi havde planlagt at holde picnic her. Det viser sig
dog, at udsigten fra jorden er helt dækket af træer. Man er nødt til at
komme op i tårnet,
for at få udsigt. Vi kører tilbage til søen og finder en enkelt
rasteplads, hvor vi kan holde vores pause. Det havde været bedre, hvis
vi havde kørt turen modsat. Der var nemlig nogle flotte udsigtspladser,
på den første del af turen. 93 km. Tirsdag 13/9, Goldeck Dagens
tur går op på Goldeck. Vi følger Karniche Dolomitenstrasse til St.
Stefan, og herfra vejen op over Windische Höhe. Inden vi når frem til
Goldeck panoramavejen, kører vi ad en smal og spændende vej, gennem
landsbyen Ried. Fremme ved p. pladsen, 1895 m.o.h er der en
overkommelig gåtur op på Goldecktoppen 2142 m.o.h. Der er to ruter
derop, så vi får en rundtur ud af det også. Oppe på toppen er der en
fantastisk udsigt over Spittal lige neden for, og ellers over
Millstättersee, og Drautal i begge retninger. Nordpå er der vid udsigt op i dalen mod Gmünd, og ellers som altid, med bjergtoppe som kulisse. 137 km. Onsdag 14/9, Villacher Alpenstrasse Vi
vælger at køre ad Villacher Alpenstrasse, der byder på fantastiske
udsigter undervejs. Vejen der udgår vest for Villach, ender efter 16
km. i 1732 m.o.h. Der er i alt 4 p. pladser, med rigtig gode udsigter.
Den første giver det totale overblik over Villach og omegn. De to næste
giver fine udsigter til bjergene i Slovenien og Italien. Ved vejs ende,
har man fuldkommen udsigt tilbage mod øst. Den rækker hen over søerne,
dalene, bjergene og byerne, med Klagenfurt som noget af det der ligger
længst væk. Fra den sidste p. plads, er det muligt at gå det sidste
stykke op på Dobratsch 2167 m.o.h. Det opgiver vi dog. Der var tåget
det meste af formiddagen, og da det skulle tage to timer at gå derop,
synes vi det bliver for sent. 54 km. Torsdag 15/9, Campingplatz Bauer Keller Vi
fortsætter af den østlige rute over Halle og Magdeburg. Det er da
muligt, at trafikken ikke er så voldsom denne vej, men hvor er
landskaberne dog kedelige. Vi overnatter på Freizeit – Camp Nordheide,
der ligger ved Garlsdorf, afkørsel 40 fra A7. Her kan man kun ankomme
indtil kl. 22. 638 km. Lørdag 17/9, Hjemme igen De sidste 361 km. er efterhånden rutinekørsel, som der ikke er meget at fortælle om. Malta Hochalm Strasse. En meget naturskøn vej, der ender ved Kölnbreinsperre. En opdæmmet sø med kraftværk, og en 200 m høj mur.
|