Kystriksveien

Ruten: Frederikshavn - Göteborg - Trollhättan - Mora - Sveg - Svenstasvik - E14 - E6 - Namsskogan - Sandnessjøen - Nesna - Glomfjord - Bodø - Fauske - Mo i Rana - Storuman - Østersund - Filipstad - Varberg - Grenå.

Lørdag 18-6. Inlandsvägen – Brålanda camping. Vi kører hjemmefra kl.6.30, for at have masser af tid til at komme til Frederikshavn, hvor vi skal med færgen til Göteborg kl. 11.50. I Sverige fortsætter vi ad Inlandsvägen til Brålanda Camping. En meget primitiv campingplads, men en overnatning til kun 120 sek. Det bliver en langsommelig affære at nå frem til Trollhättan, for hele strækningen hertil fra Göteborg er een lang byggeplads. Man er ved at anlægge en firesporet vejbane, så vi må køre slalom det meste af vejen. Vejomlægningerne er ikke skiltet særlig godt, så flere gange er vi i tvivl om hvor vi skal køre hen. Da klokken er 17.40 lykkes det dog at nå frem til Brålanda. 329 km. Brålanda Camping

Søndag 19-6. Svegs Camping. Vi begynder dagens etape i voldsomt regnvejr, men det bliver dog opholdsvejr op ad dagen. Der er ikke megen trafik på E45 sådan en søndag. Vejen er meget ujævn på lange strækninger, men vi holder et godt tempo alligevel. Der er meget øde på strækningen fra Orsa til Sveg, og efter vores kort er der ingen campingpladser. Midtvejs, i det lille samfund Tandsjöborg, ligger dog Tandsjö Camping. Den så ud til ligge rigtig fint ned til Tandsjöen, på et velplejet grønt areal. Vi nåede dog ikke at få stoppet inden vi var forbi, det var først på hjemturen, vi fik set hvad pladsen og byen hed. Vi følger derfor vores plan og kører til Svegs Camping for at overnatte. Den ligger fint i kanten af byen, og ned til elven, men faciliteterne er ikke specielt gode. 500 km. Svegs Camping

Mandag 20-6. Tännforsen og Ristafallet Camping. Vi fortsætter turen ad E 45 nordpå. Her kommer vi forbi nogle billige overnatningsmuligheder. I Ytterhogdal er der ligefrem skiltet med gratis camping ned til en sø. Der er tilmed toiletfaciliteter. Efter at have kørt 87 km fra Sveg, er der en ”Naturcamping” hvor der er skiltet med en overnatningspris på 40 kr. Den lå også meget naturskønt ned til en sø.

Da vi kommer til Svenstavik drejer vi af på vej nr. 321, som vi følger over til E 14. Herefter er der ikke langt til den første, af de to gamle kendinge fra 1979. Vi kører ind på Ristafallet Camping, der ligger flot ned til Indalsälven og Ristafallet. Vandfaldet er 50 m bredt og har en faldhøjde på 14 m. På campingpladsen hører man ikke trafikstøj, men til gengæld bliver man beroliget af vandfaldets brusen hele tiden.

Vi ankom ved 13 tiden, så der bliver tid til at opsøge den anden gamle kending, Tännforsen, Sveriges højeste vandfald. Det har en bredde på 60 m og en total faldhøjde på 38 m. Det ligger 39 km fra Ristafallet. Vi oplevede den som noget helt fantastisk i 1979. Nu, 32 år senere, har vi oplevet mange fantastiske vandfald, så vi er spændte på, hvordan det vil være at opleve det igen. Der er anlagt en sti rundt, på ca. 1 km, så man ser det både oppe for oven, midtpå, og neden fra hvor det er mest fantastisk at se. Selvom vi ikke er så nemme at imponere længere, er det trods alt stadig et fantastisk syn der absolut er en omvej værd.

Om aftenen gik vi en fin tur, ad en sti langs Indalsälven, hvor vi også kommer til et par fosser. Kørt 230 km med campingvognen, og ca. 79 km til Tännforsen. Ristafallet Camping

Tirsdag 21-6. Nyheim Camping, Namsskogan. Vi forlader Sverige ved at følge RV 322 / 72 til Verdal og E 6 i Norge. Det er en meget øde strækning. Fra Åre og til Verdal er der næsten ingen bebyggelser. Vi kører nordpå ad E 6, til en km efter Namsskogan, hvor vi tager en overnatning på Nyheim camping. Pladsen ligger ned til Namsen elven. Kørt 312 km. Nyheim Camping

Onsdag 22-6. Sandnessjøen Camping. Vi fortsætter ad E6. Ved Svenningdal var vejen i sidste uge ødelagt to steder efter oversvømmelser, og var spærret 2-3 dage. Men det er blevet repareret nødtørftigt, så trafikken kan komme igennem. Ved Mosjøen kører vi ad RV 78, denne rute byder utvivlsomt på mange fine udsigter, men i dag er det hele gemt væk i regntåge. Vi kører sydpå ad RV 17 til Sandnessjøen, og yderlige 10 km til Sandnessjøen Camping, ved Steiro. Her får vi campingvognen stillet op, helt ude på klipperne, så vi har direkte udsigt over havet og skibstrafikken. Til den anden side har vi udsigt til fjeldkæden "De syv søstre". En overnatning koster 200 kr, og hvis man vil have strøm koster det 50 kr ekstra. Heldigvis har vi ikke brug for strøm. 50 kr !!!! og vi har ikke engang brug for at tænde lyset. Kørt 201 km. Sandnessjøen Camping

Torsdag 23-6. De syv søstre er en række på syv fjelde, med en højde på 910 - 1072 m.o.h. Der er afmærkede stier til alle toppene, hvorfra der skulle være fine udsigter over Helgelands området. Planen var at vi skulle vandre op på en af de syv søstre, men selv om det endte med at være rigtigt fint solskinsvejr, blev der ved med at være tåge omkring fjeldrækken. Vi tog bilen ned til færgested Tjøtta, men ellers gik dagen mest med at sidde og nyde udsigten fra campingpladsen. Kørt 90 km.

Fredag 24-6. Det fine solskinsvejr er blevet afløst af overskyet men dog tørvejr. Men alle syv fjeldtoppe er igen indhyldet i tåge, så vi nøjes med en lavere top der ikke når op i tågen. Det er dog nok til, at vi får gode udsigter over fjorden og de mange små og lidt større øer. Vi kører også en tur lidt tilbage ad RV 78, for at se nærmere på en imponerende bro, der er bygget over til nogle små samfund ved Sundøy. Kørt 101 km.

Lørdag 25-6. Nesna Feriesenter. Vi forlader Sandnessjøen og kører til færgestedet Levang. Efter en sejltur på 25 min er vi i Nesna. Vi er kun lige kommet af færgen, da vi kører ind til Nesna Feriesenter, hvor vi skal have et par overnatninger. 45 km. Havblikk

Søndag 26-6. Sjonfjellet. Vi håber på mere opklaring, inden vi tager på tur. Vi kan derfor nå en tur på havnen først, for at tage imod Hurtigrutens "Polarlys". Jeg er lidt fascineret over Hurtigruten med dens transport af mennesker og gods mellem kystbyerne. Vi har mødt de flotte færger mange gange efterhånden, på flere af vores ture til Norge. Ved middagstid kører vi ad RV 17 op over Sjonfjellet, og får nogle flotte udsigter over fjordene og fjeldene på den anden side. 67 km.

Mandag 27-6. Meløy. Endelig en dag med klar blå himmel, og så skal vi bare flytte til en ny campingplads. Men den vejstrækning vi skal køre, kunne så rigeligt være en udflugt værd. Vi kører op over Sjonfjellet igen, og får de udsigter at se igen, men denne gang i et meget flottere lys. Vi kommer om på den anden side af fjorden, og kan kigge tilbage til Sjonfjellet, men efter at være kørt gennem Silatunnelen, kommer vi til nye strækninger med fantastiske panoramaer over kystlandskaberne. Vi er på vej mod færgestedet ved Kilboghanm, men har ikke set på fartplanen, da vi vil bruge den tid der skal til for at nyde landskaberne. Vi ankommer dog til færgen kun 10 min før afgang, og det er jo heldigt nok, når overfarten tager en time og der kun er en færge. Vi får en fin overfart i det flotte vejr, og undervejs passerer vi Polarcirklen, der er markeret med en globus inde på land.

Vi kører en strækning på 28 km, fra Jektvik til den næste færge der sejler fra Ågskaret. Her er overfartstiden kun 10 min. og efter den korte sejlads kører vi til Furøy Camping, der ligger kun 500 m fra færgestedet. Campingpladsen ligger lidt langt ude, men man kan få fine udsigter, bl.a til Svartisen. Der er desuden lavet en fin natursti ud til spidsen af Furøya. Kørt 121 km. Furøy Camping

Tirsdag 28-6. Svartisen. Vejret ser ikke alt for stabilt ud, men vi satser på at vi kan få noget ud af en tur til Svartisen alligevel. Svartisen er Norges næststørste isbræ på ca 370 km/2. Bræen har 60 arme, og det er Engenbreen vi skal ud til. Vi kører 15 km fra campingpladsen, til en kaj neden for Svartisen Turistsenter. Her tager vi med en båd, der på 10 min sejler os over Holandsfjorden. Herfra er der 3 km at gå ud til bræarmen. Det går hurtigt ad grusvej, og det er kun det sidste stykke, man skal op at kravle på klipperne. Kørt 30 km.

Onsdag 29-6. Reipå Camping. Skyerne hænger lavt, så vi vælger vores sædvanlige beskæftigelse i den situation, nemlig at køre til en ny campingplads. Den næste plads bliver i Reipå, 7 km vest for Ørnes. Vi skal betale de snart sædvanlige 200 kr, men denne gang er det så med bad, strøm og Internet.

Om eftermiddagen kører vi lidt videre ad RV 17 og op ad den gamle fjeldvej oven på Storvikskartunnelen. Der skulle være mange gode udsigter, men det bliver begrænset hvor meget vi ser på grund af skyerne. Kørt 125 km ialt. Reipå Camping

Torsdag 30-6. Der er tåget og koldt, men vejrudsigten påstår det skal klare op til aften. Vi kører ind til Ørnes for at handle og tage imod Hurtigrutens "Nordnorge" kl. 9.30. Vi vil prøve at vende op og ned på dagen, og tage på fjeldtur i aften hvis det kommer til at passe med den opklaring.

Opklaringen kom, dog uden at skyerne forsvandt fra fjeldene, men det blev ikke vores eneste problem. Vi havde et tip om en fjeldvej der gik fra ved Fykantunnelen lidt fra Glomfjord. Her skulle man kunne komme op og få fin udsigt over Svartisen. Vi nåede dog aldrig til vejs ende, for vejen var spærret af sne. Da vi ikke vidste hvor langt der ville være at gå, og der stadig var uklart i området, opgav vi at komme videre. Kørt 89 km.

Fredag 1-7. Saltstraumen. For ikke at risikere at gro fast, flytter vi til den næste plads. Det bliver Saltstraumen Camping. Vi går ned og ser på den voldsomme strøm ved 12 tiden, hvor højvandet er på sit højeste. Det er verdens kraftigste tidevandsstrøm, der passerer her gennem det 3 km lange og 150 m brede sund mellem Saltenfjorden og Skjerstadsfjorden. Der passerer op imod 400 mill. m3 vand hver 6. time. Det kan give nogle vældig dybe strømhvirvler, når det er på sit højeste, som nu hvor der er fuldmåne. Vi så det igen de 6 timer senere, og umiddelbart synes vi, der er mest gang i vandet da det løber ud mod havet igen. Kørt 82 km. Saltstraumen Camping

Lørdag 2-7. Vejret er stadig ikke til fjeldture, men vejrudsigten har længe forudsagt masser af sol i Bodø. Vi skynder os at køre til Bodø, og Bodøsjøens Camping. Selvom vejrudsigten for de nærmeste timer sagde sol og skyfrit, er der total overskyet, og det regner faktisk en lille smule. Vi gør som så ofte før, når vi ikke kan ret meget andet: kører ned på havnen og ser Hurtigrutens ankomst: denne gang er det "Nordlys" vi har fornøjelsen af.

Søndag 3-7. Steigtind. Endelig en dag hvor himlen ser rigtig ud, med den klare blå farve uden skyer. Vi satser på, at det vil lykkes at gennemføre en gåtur med udsigten i behold. Vi udvælger et fjeldturforslag i Bodøguiden, og kører ad FV 834 mod Kjerringøy til Skaug. Lige efter Skaug, er der skiltet til vandreruter Steigtind 793 m.o.h og Skautuva 626 m.o.h. Begge ruter følger den samme sti ret stejlt opad, til vi kommer op på fjeldplatauet, hvor ruterne deler sig. Ruten til Skautuva går ud mod havet, og det er egentlig den retning vi helst vil gå. Det er dog Steigtind vi har læst om, og derfor ender det med at det er den vej vi går. Vi går hen over toppen af fjeldet, og kommer højere og højere op. Der er slet ikke nogen afmærkninger, så vi er noget i tvivl om hvor toppen overhovedet er. Vi kan se en top ude i det fjerne, som ser meget stejl ud. Den har vi nu ikke lyst til at bestige, og vi ved jo heller ikke om det er meningen.

Vi er også tilfredse med den udsigt vi har hvor vi er, over havet til øen Landegode, og længere ude kan vi se til Lofoten. Vi holder vores sædvanlige spisepause på toppen, mens vi nyder udsigten i det fine vejr. Da vi begynder at gå tilbage, bliver vi indhentet af et norsk par vi ikke havde set før på turen. Vi spørger dem om de havde været oppe på toppen, og hvor toppen var. Det var den føromtalte stejle top der var Steigtind, og jo de havde været deroppe. Det sidste stykke havde været på ca. 200 m i højden, og havde vist været hårdt nok for dem. De var trods alt nok 25 år yngre end os, så det var vist godt nok vi ikke forsøgte. De havde brugt 2 timer på at nå toppen, og vi brugte 1,5 time til vores "top". Vi er gået fra ca. 0 m til 600 m.o.h. Hvis vi skulle have gået turen igen, ville vi have valgt den til Skautuva, men den kendte vi jo ikke noget til i forvejen.

Mandag 4-7. Keiservarden. Vi tager endnu en dag i Bodø. Først kører vi til Nyholms Skanse, yderst på Nyholm, der ligger som en halvø langs med Bodø havn. Herude er der en total oversigt over det langstrakte havneområde. Efter at have nydt det lidt, fortsætter vi op til Rønvikfjellet, hvor der er fin udsigt over Bodø. Vi fortsætter til fods herfra, ad en vandrerute på 2,5 km op til Keiservarden 366 m.o.h. Det er ikke særligt krævende at gå derop, og vi nåede toppen på 50 min. Der oppe fra Kaiservarden, er udsigten bare fantastisk 360 grader rundt. Vi har udsigt over hele Bodøområdet, til Lofoten, til broen ved Saltstraumen. Simpelthen bare fantastisk udsigt. Det er ikke klart nok i vejret til, at vi kan tage en masse gode billeder. Vi kan dog se rigelig til at kunne nyde det. Det ville være en fantastisk, at gå herop ved midnatstid, på en aften med midnatssol og skyfri blå himmel. Men det bliver vist ikke i denne omgang vi skal opleve det.

Til gengæld nåede vi lige en midnat, hvor solen var at se, mens vi endnu er nord for Polarcirklen. Vi kører igen op på Rønvikfjellet, hvor der er god udsigt til midnatssolen. Vi er der ved 01 tiden, for det må jo være der hvor solen står lavest, når man tager højde for sommertiden. Lige under solen, ses fjeldene på Lofoten. En fantastisk afslutning at få, inden turen begynder at gå mod syd igen.

Tirsdag 5-7. Storli Camping. Vi forlader Bodø, efter et par gode dage der. Vi følger nu RV 80 til Fauske, og videre ad E6 sydpå, op over det totalt øde Saltfjell. Heroppe passerer vi igen Polarcirklen, men det er der jo ikke jo meget charme ved, når det går mod syd. Vi har en plan om, en sidste udflugt inden hjemturen, der går over Melfjellet til Melfjorden. For at komme så tæt på udgangspunktet til den tur, kører vi ind på Storli Camping, der ligger op ad E6 ca. 10 km efter vi har passeret Storforshei. Pladsen ligger fint ned til Ranaelven, men der er ikke de bedste muligheder for at gå ture. Vi gik en km. ad E6 hen til en tunnel, hvor vi kunne gå videre ad den gamle nedlagte vejstrækning. Det var dog ikke alt for stabilt. På den ene side, var der væltet træer ned, på den anden var vejen på vej ned i elven. Kørt 219 km. Storli Camping

Onsdag 6-7. Marmorslottet og Melfjorden. Feriens sidste udflugt, bliver også en god tur. Vi kører et kort stykke vej mod Mo i Rana, hvor der bliver skiltet til Melfjordboten og Svartisen. Nu har vi jo været ved Svartisen en gang i denne ferie, så vi fortsætter til en vej går fra mod Marmorslottet. Her kører vi 4 km ud, til vejen ender ved en parkeringsplads. Der er ingen skiltning, men vi har fået at vide, at vi skal gå om bag et gammelt hus, og så fortsætte ad stien bag dette. Vi følger stien og efter et stykke tid deler den sig. Her er der ligefrem et skilt, hvor der står Marmorslottet 1350 m. Vi drejer til venstre, og 25 min. efter vi forlod bilen er vi fremme. Marmorslottet var engang en grotte, men nu har bræelven slidt tag og sider væk. Det er et ganske specielt syn med disse stenformationer. Det er let at gå derud, det er kun lige det sidste stykke, man helst skal være sikker på sine ben.

Tilbage ved vejen mod Melfjorden, begynder stigningen op mod Melfjellet. Oppe på fjeldet, kan man bagud se mod Langvatnet og et elvedelta. Fremad får vi en fantastisk udsigt mod Svartisen og de sneklædte fjelde. Desuden begynder udsigterne til Melfjorden, som vi ender turen nede ved. Her i bunden, er vi igen kommet meget tæt på Polarcirklen. Hvis man fortsatte ud ad Melfjorden i en båd, ville man komme ud til globussen som vi passerede tæt forbi, da vi sejlede med færgen fra Kilboghamn til Jektvik. Kørt 118 km.

Torsdag 7-7. Blå Vägen og Lits Camping. Vi begynder for alvor hjemturen, og fra Mo i Rana kører vi på E 12 eller Blå Vägen som den også kaldes. Det bliver en positiv oplevelse at køre denne rute. Der er flotte landskaber omkring os hele tiden. Vi kører ved vand det meste af tiden og indtil Tärnaby er vi omgivet af sneklædte fjelde. Det er sjældent vi møder en bil, og vi nåede at køre 184 km, inden der var en der fandt på at overhale os. Da vi når frem til Storuman, går det atter sydpå ad E45. Vi slutter dagen på Lit Camping, der ligger 22 km nord for Østersund. Kørt 535 km. Lits Camping

Fredag 8-7. Det går videre ad E 45, som vi er ved at være godt kendt med. Ved Johannisholm, plejer vi at skal huske at dreje til højre, men denne gang fortsætter vi ligeud ad RV 26. Vi vil undgå det omfattende vejarbejde længere sydpå, så vi kører øst om Vänern. Vi slutter dagens etape i Filipstad, på Munkebergs Camping. Kørt 517 km. Munkebergs Camping

Lørdag 9-7. Så går det ellers mod Varberg, hvor vi ankommer ved 15 tiden. Der plejer at være god plads uden for terminalområdet, men i dag er der næsten fyldt op med østeuropæiske lastbiler der holder weekend. Der er dog også plads til os, så vi kan få vores aftensmad, inden vi skal med færgen kl. 18.35. Kørt 464 km.