Norge Du kan finde flere ture til Norge på Forsiden

Nordkapp

Indledning: Denne tur blev kørt i 1994. Mange ting kan have ændret sig siden da, vedrørende veje og campingpladser. Under alle omstændigheder er færgeforbindelsen til Magerøya, blevet "rørlagt" siden da.

Ruten: Frederikshavn - Göteborg - Halden - Otta - Steinkjer - Mo i Rana - Narvik - Alta - Nordkapp - Kirkenes - Finland - Tornio - Piteå - Härnösand - Västerås - Göteborg - Frederikshavn.

Lørdag 9-7. Vi skulle med færge fra Frederikshavn kl. 7.30 søndag morgen. Vi havde derfor valget mellem at stå op midt om natten, eller køre hjemmefra lørdag aften, og så finde et sted at holde resten af natten. Vi skulle bruge lørdagen til at få pakket, derfor kunne vi ikke nå ind på en campingplads, før det blev for sent. Vi valgte at starte lørdag aften, men der var ikke mange muligheder for at kunne parkere i Nordjylland. Ved Sæby holdt der en del campingvogne, men der var ikke plads til os også. Vi endte helt oppe på havnen i Frederikshavn, ikke særligt ideelt, men det gik jo da. 238 km.

Søndag 10-7. Kl. 7.30 var der afgang mod Göteborg. Vi har prøvet fire forskellige ruter til Sverige, men denne her er vores foretrukne. Sejlturen når ikke at føles lang, for den sidste time af overfarten, er der udsigt til klipper og skær. Meget andet er der at se på, inden færgen er i havn. Fra Göteborg fulgte vi E6 til Hällevadsholm, her tog vi vej nr. 165 til Norge. Vi sluttede denne dags etape på Frederiksten Camping, ved Halden. Pladsen ligger højt, ved siden af Frederiksten fæstningen, hvorfra der er god udsigt over Halden. På trods af vores manglende nattesøvn, var vi gående ned i byen om aftenen ad den stejle vej. 210 km.

Mandag 11-7. Dagens rute startede med at følge vejnr. 22 nordpå, til E6 uden for Oslo. E6 bliver herfra hovedruten, til vi næsten holder ved færgen til Nordkapp. Overnatning på Ulvdalen Camping, Otta. 400 km.

Tirsdag 12-7. Spise morgenmad, køre et par timer. Spise middagsmad, køre et par timer. Ankomme til campingpladsen, spise igen, gå en tur. Komme hjem igen, få kaffe og gå i seng. Det var et citat fra Heidis dagbog fra denne dag, gad vide om de allerede er begyndt at kede sig omme på bagsædet. Alice og Heidi var dengang 11 og 14 år. Overnatning på Guldbergaunet Camping, Steinkjer. 395 km.

Onsdag 13-7. Vi kører til Revelen Camping, Mo i Rana. Pladsen har ikke den mest inspirerende placering, ved siden af et jernværk. Årsagen til valget er, at vi i morgen skal ud til Svartisen, hvor vi ikke vil have campingvognen med. Vi kunne ikke finde andre pladser i nærheden. 376 km.

Torsdag 14-7. Dagen blev en af de bedste, på hele turen. Vejret bød oven i købet på højt solskin hele dagen. Vi skulle som nævnt til Svartisen, som er Norges næststørste isbræ. Den ligger på Polarcirklen i Saltfjeldet-Svartisen Nationalpark. Svartisen har hele 60 bræ-arme, og den vi skal se hedder Østerdalsisen. Vi kørte frem til Svartisvatnet, som vi skulle sejle over. Fra ca. 20 juni til ca. 31 august, er der en båd, der på 20 min. sejler over søen. Velankommet på den anden side er der så stadig 3 km. at gå på klipperne, frem til Østerdalsvatnet og selve Svartisen. På denne spadseretur ser man et spændende landskab, som var dækket af isbræen for nogle årtier siden. Svartisen trækker sige fortsat tilbage, selv om der falder 10 - 15 meter sne, hver vinter. Da vi når frem til isen, ser vi på klipperne, nogle afmærkninger ret højt oppe. De markerer hvor tæt på vandet man må gå. Det kan vi først ikke se det logiske i, men da vi ser de første kæmpe isblokke brække af og styrte i vandet, forstår vi pludselig meningen. Når en sådan blok brækker af med et brag, og rammer vandet, opstår der en enorm bølge, som slår langt op ad klipperne hvor vi sidder. På vejen tilbage til campingpladsen, kører vi omkring Grønligrotterne. Det er nogle grotter, der går flere hundrede meter ind i fjeldet. Den guidede rundtur varede 45 min. Undervejs ser man en underjordisk elv og nogle fosser. Tilbage på campingpladsen kan vi konstatere, at det har været en anstrengende, men meget oplevelsesrig dag. 80 km.

Svartisen

Svartisen

Fredag 15-7. Kort efter starten på den videre færd fra Mo i Rana , passerer vi Polarcirklen. Efter at have kørt gennem 22 tunneller, når vi frem til Sørkil Fjordcamping, Ulvsvåg. Det er en meget lille plads helt ud til E6. For en gangs skyld, har vi campingvognen tilsluttet strømstanderen, og så bliver det selvfølgelig tordenvejr, og alt strømmen går på campingpladsen. Vi ligger tæt ved færgestedet Bognes - Skarberget, og efter det er blevet aften, er der stort set ingen trafik på vejen. 328 km.

Lørdag 16-7. Vi starter dagen med føromtalte færgeoverfart, og ankommer kl. 13.00 til Narvik Camping. Her skal vi have 2 overnatninger, så vi kan få tid til at se Narvik. Der er gode udsigter fra pladsen, bl.a op på fjeldsiden, hvor jernbanen med de meget lange tipvognstog, med jernmalm fra Kiruna kører. 105 km.

Søndag 17-7. Om formiddagen var vi lidt rundt i byen, og oppe på fjeldet ved et punkt, hvor der var god udsigt over Narvik. Eftermiddagen brugte vi på malmudskibningshavnen, som er verdens største. Selve området er hegnet inde, men vi var med på en rundvisning. Det er et helautomatisk lasteanlæg for lastning af skibe op til 350.000 t. med en årskapacitet på 28 mill. t. Når malmen ankommer i tipvognene fra Kiruna, er den lavet til de såkaldte Pellets, på størrelse med dueæg. 53 km.

Udsigt over Narvik

Mandag 18-7. Videre går det ad ruten, som er temmelig snørklet på dagens strækning. Vi begynder at fornemme, at vi er kommet langt mod nord, da vi ser i hundredvis af rener. Myggene er også blevet så store, at man næsten kan høre, når de lander på campingvognens tag. Efter at vi har passeret Olderdalen, åbner der sig nogle fantastiske panoramaer undervejs. Ved Kvænangenfjorden finder vi nogle km. fra E6 Navittfoss Camping. En meget lille plads, hvor vi var de eneste med campingvogn. Vi får en længere snak med værten, som beklager sig over, at ingen længere bruger campingpladserne, når de er undervejs. Sandt er det også, at vi møder mange autocampere og campingvogne om dagen, men vi møder ikke mange på campingpladserne om aftenen. 403 km.

Tirsdag 19-7. Så kom dagen med det afgørende angreb på Nordkapp. Efter at vi passerede Alta, kom vi ud på en utroligt øde strækning. Landskabet bestod af absolut ingenting, ingen huse, ingen planter, og vejen var snorlige så langt frem vi kunne se. Det var en befrielse at komme frem til Porsangerfjorden, som vejen følger frem til Kåfjord og færgen til Honningsvåg. Inden da skulle vi dog igennem en tunnel, som ikke var nogen rar oplevelse. Vejen var helt ødelagt inde i den, med det resultat at den, for en stor del af strækningen kun var åben i det ene spor. Det var ikke rart at møde færgetrækket, med campingvognen midt i det hele. Vi kommer dog frem til færgen, hvor vi når at få vores aftensmad mens vi venter. Efter 40 min. sejltur kører vi 8 km. til Nordkapp Camping. Vores plan var at give os god tid til at opleve Nordkapp, men da det var fint solskinsvejr, valgte vi at køre ud til klippen samme aften. Heldet var med os, vi oplevede Nordkapp i solskin, med udsigt ud til hvor himmel og hav flyder sammen. Ved midnatstid gik der dog en sky for solen, men flot var det alligevel. Det var en lidt mærkelig oplevelse at komme her ud til klippen. Efter vi hele dagen havde kørt de lange øde strækninger, uden megen trafik, kommer vi her ud til klippen, hvor der er et mylder af mennesker. At dømme efter bilerne, kører folk selv hertil fra hele Europa. Da det er blevet godt over midnat, kører vi tilbage til campingvognen, for nu er vi godt nok ved at være trætte. 321 km.

Heidi og Alice ved højdepunktet

Onsdag 20-7. Regnvejr, øv. Vi kørte lidt rundt på Magerøya, og planen var at jeg ville tage nogle flere billeder på Nordkapp i dagslys. Da vi igen kommer ud til klippen var der så tåget, at vi somme tider ikke kunne se mere end en meter frem. Nu var det så tid for at se Nordkappcentret, et sted med film og andet spændende om Nordkapp. 138 km.

Torsdag 21-7. Det er stadig regnvejr, så vi forlader nu Magerøya. Denne gang kører vi mod Lakselv, hvor vi vælger vejnr. 98. Igen kommer vi ud på en utroligt øde strækning, men denne gang med fine fjeldlandskaber. Vi møder meget få biler, det er ikke her man skal begynde at tænke på, hvad nu hvis noget går galt, når man ikke har mobiltelefon. Kl. 17.30 når vi frem til Tana Bru Camping. 363 km.

Fredag 22-7. Nærmest en hviledag, hvor vi kører til Neiden Camping. 104 km.

Lørdag 23-7. Vi kører til Kirkenes, og langs den Russiske grænse til Grense-Jakobselv. Egentlig er det ikke nogen særlig spændende tur, det sidste stykke kører vi tilmed på en vanvittig dårlig vej. Det er igen blevet fint vejr, og hvor vejen ender, har vi et godt udsyn over et meget mørkt blåt Ishav. På vejen tilbage, prøver vi at køre ad en vej, ind mod den Russiske grænse. Her møder vi en Norsk soldat, der står vagt. Vi snakker lidt med ham, og jeg spørger ham om det ikke er kedeligt at stå der. Vejen ender jo blindt, og der kommer aldrig nogen, bortset fra os. Nej, det er nu ikke så kedeligt, siger han. Længere nede af vejen er der et vagttårn, med en anden vagt. Når vi har stået vagt, hver vores sted i fire timer, så bytter vi. Tilbage i Kirkenes bruger jeg de sidste Norske penge på benzin. Mens jeg står der, kommer der en dansker og spørger mig, hvorfor jeg tanker i Norge, når benzinen er meget billigere i Finland. Han arbejder som læge i Kirkenes, og fortæller mig lidt om, hvor intenst man lever heroppe om sommeren, når der er lyst hele tiden. Om vinteren når der er mørkt hele døgnet, går tiden mest med at arbejde og sove. Tilbage på campingpladsen havde vi kørt 207 km.

Søndag 24-7. Nu starter den egentlige hjemtur, ned gennem Finland. Tidligere på turen op gennem Norge, var det spændende når vi fik øje på en ren. Nu har vi efterhånden set rener nok, for der så mange, også på vejen, så vi må hele tiden passe på, vi ikke kører på dem. Det bliver ellers en ret kedelig tur, med udsigt til millioner af træer. Dagen slutter dog med et lyspunkt. De sidste seks dage, har vi boet på campingpladser, der lå på øde steder. Denne dag kom vi ind på Sodankylä Camping, som faktisk lå inde midt i en rigtig by, som vi kunne gå tur i om aftenen. 362 km.

Mandag 25-7. I dag blev en ny dag, hvor en masse træer flimrer forbi i øjenkrogen. Pludselig tror vi, at vi har fået hedeslag, og ser et fatamorgana. For der i vejkanten, står der en julemand lyslevende med skæg og rødt tøj, og vinker til os. Jo, den er god nok, for på trods af måske 30 graders varme, står han der og reklamerer for julemandens værksted, som vi så også må ind og se. Turen slutter på Tornio Camping. Tornio hænger sammen med den Svenske Haparanda, kun adskilt af en elv. Om aftenen er vi ovre i den Svenske del, det er lidt mærkeligt, bare man krydser en elv skal man stille uret en time tilbage. 257 km.

Tirsdag 26-7. Overnatning på Camping Pite Havsbad, Piteå. En vanvittig stor plads. 200 km.

Onsdag 27-7. Tur til Storforsen, det skulle være Europas længste fos, det var da også et flot syn. Det var meget varmt, så det gik hurtigt med at køre tilbage til campingpladsen, så vi kunne komme ud at bade i den Botniske Bugt. 207 km.

Torsdag 28-7. Hvad fik vi så set i dag? Træer! Ufattelig mange træer. Overnatning på Sälstens Camping, Härnösand. 438 km.

Fredag 29-7. Overnatning på Johannisbergs Camping, Västerås. 422 km.

Lørdag 30-7. Overnattet på P-plads ved Tollered, lidt uden for Göteborg. 357 km.

Søndag 31-7. Med færgen fra Göteborg kl. 7.30, og så ellers ned gennem Jylland. 253 km.

Konklusion på turen: Vi kørte i alt 6.230 km. Der er langt til Nordkapp, og det er bedst at man har så mange dage til rådighed, at der er tid til at opleve noget undervejs. Vi mødte mange biler fra Sydeuropa, som også lige skulle et smut til Nordkapp. De var tydeligvis alle blevet overrasket over hvor langt der var, for de havde meget travlt. Vi havde valgt at hver dags kørsel, skulle stoppe omkring kl. 16.00, så der kunne blive tid til at slappe af om aftenen. Næste gang vi tager en tur til Nordkapp, kører vi den modsatte vej rundt. Det kommer til at foregå ved, at vi gennem Sverige og Finland kører til så sent på aftenen vi kan holde ud til. Når så Nordkapp er passeret, er der rige muligheder for spændende afstikkere ned gennem Norge.