Telemarken

Vi starter hjemmefra kl. 6.30, og kører via Storebæltsbroen til Helsingør. Vi har billet til HH Ferries uden pladsreservation, men kører næsten direkte ind på færgen. Vi fortsætter til Kungälvs Vandrehjem og Camping. Campingpladsen er meget lille, men i sæsonen er der et ekstra areal nede ved lystbådehavnen. Her installerer vi os, det er primitivt, men koster også kun 100 sek. Man kan sikkert komme her sent også, hvis man er kommet med en sen færge til Göteborg eller Varberg. Vi har brugt ca. 10,5 timer inkl. pauser, på at nå frem. Har kun kørt i kø i Göteborg. 567 km.

Vi fortsætter mod Norge, hvor vi kører ind under Oslofjorden i tunnellen ved Drøbak. Man fornemmer virkelig, at man skal langt ned for at komme under. Det går ret stejlt ned og op igen i den syv km. lange tunnel. Vi har planer om at skulle ind på Ramton Camping, der ligger helt ned til Oslofjorden ved Nærsnes. Der skal være bryggdans med et af de bedre norske dansebands. Den ser ud til at være totalt fyldt op, hovedsageligt med fastliggere. Vi får dog lov at placere os lige op ad bryggen, så vi får musikken på nærmeste hold, og udsigt over fjorden. 281 km.

Vi sætter kursen mod Rjukan, hvor vi havde en enkelt overnatning på vandrehjem for 30 år siden. Det var vores første udlandstur, hvor det var en oplevelse, bare det at køre på de få og meget snoede veje. Vi kører ad RV 37 vest om Tinnsjøen, hvor der er fin udsigt over søen hele vejen. Denne strækning er en af de mange veje, der ikke var der i 1976. Den er åbnet omkring 1992. Vi kører ind på Rjukan Hytte og Caravanpark, som ser fin ud, med udsigt til Gaustatoppen. Den ligger 8 km. øst for Rjukan, og helt ude på landet.

Vi har jo vores ritual med at gå en aftentur i lokalområdet, fra de campingpladser vi bor på, og det skulle vise sig at være vanskeligt fra denne plads. Den eneste mulighed vi fandt for en gåtur, var en tilgroet sti til den gamle jernbane. Banen bliver nu kun brugt til dræsinekørsel, så vi gik en tur på svellerne og retur ad vejen. Vejen er smal, og til lige med havde bondemanden placeret det elektriske hegn helt i kanten af asfalten, så det var vi nødt til at springe over, hvis vi skulle ud i rabatten. Vi valgte at tage bilen ind til Rjukan by, og gå vores tur derinde de andre aftner. 156 km.

Gaustatoppen

Dagens tur går til Gaustatoppen, som vi har udsigt fra campingvognen. Vi kører ind mod Rjukan, og i Dale går vejen fra mod Tuddal. Efter 15 km. er vi fremme ved Stavsrohytten, hvor der er parkeringsplads og stien til toppen begynder. Vi starter ved 1173 m.o.h, og efter 2 timers gang er vi ved toppen 1883 m.o.h. Det skulle være muligt at se en sjettedel af Norge i klart vejr. Vi må dog nøjes med noget mindre, da det er noget skyet og diset. Vi kan dog stadig se nok til, at det er anstrengelserne værd. 52 km.

Vi tager Krossobanen op på fjeldet. Det er en gammel kabelbane fra 1928, som dog har fået nyt maskineri siden. Oppe fra den øverste station er der fornem udsigt over Rjukan, og til Gaustatoppen. Man ser her toppen på den smalle led, hvor den bare ligner en trekant der rager op. Vi følger den grøntmærkede rundløipe, der begynder et stykke ude af grusvejen. Vi kommer ud på de åbne vidder, hvor der ikke er nogen træer der stjæler udsigten. Tilbage ved kabelbanen er der gået 1,5 time. I stedet for at tage med banen ned igen, går vi ned af Ryes Vei , som er en serpentinersti der flere gange krydser Krossobanen på vej ned. Det tager en time at gå ad stien ned.

Vi kører en tur ind over Gaustafjeldet, samme vej som til udgangspunktet for turen til toppen. Vi fortsætter ad vejen til E 134, og herefter 361 og 37 til den gamle vej øst om Tinnsjøen, som vi følger tilbage. Der bliver rigtig gode udsigter over Tinnsjøen og fjeldene i baggrunden, lige inden vi når til Austbygda. Vi finder en fin pauseplads ved siden af Sandviken Camping, som har en fin beliggenhed med udsigt over søen.

Det var en fin tur over Gaustafjeldet, men efter Tuddal er der ikke så meget at se, før man når op til den øverste del af Tinnsjøen. Der er ingen tvivl om at den nye vej, vest om søen er den flotteste strækning at køre. 144 km.

Turen går til venstre ad E 134, hvor efter det går ad en grusvej til Ravnejuvet. Efter at have gået 200 m fra vejen, går det med et, 350 m lodret ned. Kanten man står på, hænger faktisk ud over afgrunden.

På vores tur til Lysefjorden i 2000, undgik vi at køre gennem byen Dalen med campingvognen, p.g.a stigningerne. Nu kører vi så turen mod Skafså, for at få udsigten med. Efter at have kørt op ad de 12 % stigning, bliver der også fin udsigt over Dalen og enden af Bandak. 68 km.

Vi flytter til Seljordporten Camping, som ligger for enden af Seljordvatnet. Der er dansebandfestival i byen, så det vrimler med mennesker. Sidste år deltog 25.000. Det er ikke planen, at vi skal deltage, kun gå og kigge lidt. 49 km.

Vi kører til Ulefoss, for derfra at følge Telemarkskanalen. Der er seks sluser på kanalen, den næsthøjeste ser vi i Ulefoss, med tre kamre og en løftehøjde på 10,7 m. Den største finder vi i Vrangfoss, med fem kamre og en løftehøjde på 23 m. Vi kører langs kanalen, så godt det lader sig gøre, til Flåvatnet. Her fra kommer der mange fine udsigter. Det sidste stykke vej til Seljord går langs med Kviteseidvatnet. 137 km.

Dagens flytning går til Kongsberg sommercamping. Det er et areal ned til Numedalslågen, bag svømmehallen, der bliver brugt til camping i sommerferien. Her er der masser af muligheder for gåture, på begge sider af elven. Desuden ligger byen også på begge sider af elven. 99 km.

Sidste campingplads i Norge, blev Frederikssten Camping ved Halden. I modsætning til da vi var her i 1994, på vores Nordkapptur, havde vi denne gang energi til at gå rundt på området ved Frederikssten fæstning. Der er en prægtig udsigt over Halden by og fjorden ud til Svinesund. 177km.

Den videre tur mod Sverige, går ad RV 22. Lige inden grænsen holder vi ind på en rasteplads, hvor vi går en kort vej til Elgåfossen. Grænsen går midt i det 46 m høje vandfald. Vi kører til Lane Loge, der ligger lidt uden for Uddevalla. Her er camping, hytter og restaurant. Det vi kommer for, er at være med til en del af Västkustens Dansfestival. I dag skal vi høre Lasse Stefanz, et af Skandinaviens bedste dansebands. Det foregår i en gammel nedlagt lade. 129 km.

Dagen bliver brugt til afslapning, og en tur til Halleberg ved Vänersborg. Ifølge vores kort skulle der være en fin udsigt over Vänern. Der er også en fin udsigt, men de sidste seks km. i bil ser vi kun træer. Til sidst skal vi gå 1,7 km, og da ser vi, ja også kun træer. Men stien slutter dog et sted med udsigt over søen. Dagen slutter af med at vi skal høre Flamingo Kvintetten i Lane Loge. 79 km.

Tur til Trollhättan. Vi går op på Kopparklinten, hvor der er fin udsigt over Götaelven og vandkraftværket. Lidt længere fremme kommer vi til sluseanlæggene, hvor der er muligheder for at gå rundt. 94 km.