Graubünden - Aostadalen - Genevesøen Schweiz - Italien 2014
Vores turplan blev revideret adskillige gange fra start til slut. Det skulle oprindeligt have været en opfølgning på vores tur til Aostadalen i 1999. Ændringerne skyldes hovedsageligt vejr og trafikforhold, som bevirkede at vi det meste af tiden var i Schweiz i stedet. Selv om en del af turen blev improviseret undervejs, blev det en udmærket tur alligevel. På et punkt blev den dog dårlig. Det blev til meget få gode billeder. Selv når vejret var fint, skulle bjergtoppene lige netop gemmes væk i skyer, når vi var på udsigtsstederne. Lørdag 30-8. Vi starter hjemmefra kl. 6.30, som vi plejer når vi kører sydpå. Vi når dog ikke nær så langt den første dag, som vi plejer. Der bliver køkørsel allerede ved Rendsburg, og sådan fortsætter det ellers hele dagen, med lidt afbrydelser ind i mellem. Der er ikke rigtig nogle synlige grunde til, at det går så trægt. Da klokken er 17.15 har vi fået nok af det, og kører ind på Camping Aller-Leine-Tal. Pladsen er let at køre til, direkte fra Rastepladsen Allertal. Det bliver kun til 440 km. Camping Aller-Leine-Tal Søndag 31-8. Vi fortsætter turen sydpå ad A7. Trafikken går noget bedre i dag, selvom den dog går i stå et par gange. Da klokken er 16.30 ankommer vi til Camping Ellwangen efter at have kørt 513 km. Camping Ellwangen Mandag 1-9. Camping Pradafenz. Vi kører ind i Schweiz, øst om Bodensøen, og må derfor passere Østrig. For at undgå at betale motorvejsafgift i Østrig, kører vi ind gennem Bregenz. Det tager noget ekstra tid gennem bytrafikken, men vi får også lejlighed til at tanke bilen op. Vi kører på motorvejen, så snart vi er inde i Schweiz, og fortsætter til Chur syd. Her drejer vi af mod Lenzerheide, og kører til Churwalden. Selvom vi kun kører 13 km syd for Chur, stiger vejen fra 570 m højde til 1230 m. Vi får os indkvarteret på Camping Pradafenz med fine udsigter. Hvad der også er udsigt til, er nyfalden sne. Vi håber ikke der kommer for meget af den slags. Kørt 299 km. Camping Pradafenz
Tirsdag
2-9. Arosa.
Det er meget overskyet, så vi nøjes med en lille køretur. Vi kører
tilbage til
Chur, og herfra op i Schanfiggdalen. For enden af denne dal, ligger
feriebyen
Arosa i 1800 m højde. Byen ser ud til at ligge flot i bjerglandskabet,
men
bjergtoppene er dækket af skyerne, så det bliver ikke det helt store
for os.
Kørt 84 km. Onsdag
3-9. Splügenpass -
Julierpass.
Vejret tegner bedre, så vi tager en længere tur. Vi kører sydpå til
Tiefencastel, og herfra vestover til Thusis. Her følger vi den hurtige
vej til
Splügen, hvor vi igen drejer ind på vejen der går over Splügenpass 2113
m.o.h.
Der er mange skrappe hårnålesving på ruten, men ellers er strækningen
ikke
noget særligt. Inde i Italien, som ruten går igennem, ser husene i
landsbyerne
triste og forladte ud. I Chiavenna kører vi mod øst, og kommer snart
ind i
Schweiz igen. Her kører vi op over Malojapasset
1815 m.o.h. Ved Silvaplana drejer vi ind på vejen over
Julierpasset 2284
m.o.h. Denne strækning er langt kønnere med fine grønne landskaber.
Kørt 197
km.
Torsdag
4-9.
Vi kører igen sydpå til Lantsch, hvor en lille vej går fra mod
Albulapass. Vi
kører dog først til Davos og videre op over Flüelapass 2383 m.o.h. På
den anden
side af det, tager vi en afstikker op på Berninapass 2328 m.o.h. Det er
da
nogle pæne ture, men den absolut flotteste tur bliver turen over
Albulapass
2312 m.o.h. Ud over udsigterne over flotte bjerglandskaber, kører vi
også under
flere fantastisk høje jernbanebroer. Kørt 210 km.
Fredag
5-9. Vi
havde planlagt, kun at gå en tur fra campingpladsen, oven på de
foregående to
dages lange ture. Det blev dog næsten ikke til noget på grund af regn. Lørdag
6-9.
Det blev endnu en dag uden kørsel. Kl. 11.30 skulle der være Alpabzug.
Det er
bønderne der kommer med deres køer oppe fra sæteren. Det måtte vi
overvære.
Senere blev det til en gåtur med fin udsigt over byen. Campingpladsen i
Churwalden har været et rigtigt godt bekendtskab. Gode muligheder for
gåture,
og en fornem toiletbygning. Søndag 7-9. Vi forlader Churwalden og kører på motorvejen ved Chur. Så går det ellers ind omkring Zürich, før vi kan køre sydpå via Bern. Vi holder pause ved rastpladsen med udsigt over Montreux og Genevesøen. Ved Martigny går det sydpå gennem Grand-Saint Bernardtunnelen til italien. Allerede i byen Etroubles kort efter tunnelen kører vi ind på campingpladsen le Tunnel. Det er anderledes spartanske forhold, sammenlignet med den vi kom fra. Vi får dog campingvognen placeret med fin udsigt over byen og bjergene. 443 km. Camping Tunnel Udsigten fra Camping le Tunnel Mandag
8-9.
Dagen begynder med helt klar himmel, så det bliver besluttet af vi skal
have et
gensyn med Matterhorn fra sydsiden. En tur vi også kørte i 1999. Vi
kører til
Aosta, og videre til Chatillon, hvor vi vælger vejen op gennem
Valtournenche.
Vejen slutter i Breuil Cervina. Her skulle vi have haft fin udsigt til
Matterhorn, men i stedet for en blå himmel, er der nu masser af skyer
der
dækker bjerget. Der var vores plan, at have gået videre, men med den
manglende
udsigt bliver det droppet. Vi vælger at bruge tiden på en køretur op i
den
næste dal også. Vi finder en meget snoet vej i Saint Vincent der går
over til
Val D' Ayas som vi kører til enden af. Vejen retur kører vi ned til
Verres,
hvor vi returnerer til Aosta og campingpladsen.
Kørt 220 km. Tirsdag
9-9.
Vejret er ikke for klart, men vi satser alligevel og kører til Mont
Blanc. I Aosta
kører vi igen på landevejen SS26, men denne gang mod vest. Inden vi når
helt
frem til Mont Blanctunnelen drejer vi op i Val Ferret hvor der er gode
udsigter
til bjerget. Tilsvarende kører vi lidt ind i Val Veny til den modsatte
side. Vi
holder vores spisepause i nærheden af tunnelen, og håber på at skyerne
omkring
toppen driver væk. Det gør de dog ikke, så det må vi undvære. Kørt 123
km. Onsdag
10-9. Valpelline
– Ollomont. Vi kører til byens nordlige udkant, og kører på
en lille snoet
vej, der går over til dalen Valpelline. Den fortsætter vi op gennem til
vejen
slutter ved den opdæmmede sø Lac De Place Moulin. Her går vi lidt
videre langs
med søen, til vi får rigtig fin udsigt til en af de sneklædte
bjergtoppe. På
vejen tilbage tager vi en afstikker op til Ollomont, og videre op til
enden af
den dal. Bjergudsigterne bliver dog ikke bedre af, af man kommer tæt på
dem. Vi
kører derfor lidt tilbage igen, inden vi vælger et pausested med
udsigt. Dagens
udflugt blev en god oplevelse hvor vejret var med os.
Kørt 81 km.
Torsdag
11-9.
Vi har fået nok af Italien, og kører tilbage til Schweiz. Vi tager ind
på
Camping Les Neuvilles i Martigny. Om eftermiddagen kører vi en tur til
Salvan
og Les Marécottes lidt uden for Martigny. En stejl vej med gode
udsigter, men
uden mulighed for at stoppe de gode steder. Kørt 57 og 24 km. Camping Les Neuvilles Fredag
12-9.
Det er virkelig noget der kan mærkes på temperaturen, at vi har skiftet
campingplads. I Italien lå vi i 1280 m højde. Her i Martigny er vi nede
i 475
m. Dagen bliver brugt på en tur til Chamonix. Det er en rigtig fin tur
med
udsigt til Mont Blanc. Lørdag
13-9.
Vi flytter til Camping Rive Bleue, Le Bouveret der ligger ved østenden
af
Genevesøen. Kørt 45 km. Camping Rive Blue Søndag
14-9.
Vi har fundet en rute på kortet der måske kunne være interessant. Vi
kører
først tilbage af vejen vi kom, herefter via Villars sur-Ollon til Col
de la
Croix. Det er en
fin tur, uden at den
dog sætter rekorder. Vi fortsætter videre til Les Diablerets og herfra vestpå til Cergant.
Herfra kører vi
ca. 6 km til Leysin, hvor der skulle være fine udsigter. Det må vi dog
tænke os
til, for på trods af ellers flot vejr, er tågen trukken ind over
området. Vi
returnerer tilbage til campingpladsen.
Kørt 93 km. Mandag
15-9.
Vi kører til Champéry og siden op til Croix de Culet. Rigtig fine
bjerglandskaber. Herefter fortsætter vi ind i Frankrig, hvor vi fra
Evian-les-Bains følger vejen langs Genevesøen tilbage til
campingpladsen. Kørt
139 km.
Tirsdag 16-9. Vi har besluttet, at hjemrejsen også skal være en del af ferien, og ikke kun hjemtransport. Vi kører kun lige ud af Schweiz inden vi finder ind på en campingplads. Det er Camping Lug ins Land ved Bad Bellingen. Vi havde en overnatning her i 1999, da vi netop også var på vej til Aostadalen. Vi står faktisk stadig i deres system, men ikke fordi vi skyldte dem penge. Der er en stor belægning af kørende turister, lidt overraskende efter årstiden. Vi går lidt op ad vejen uden for pladsen, og får en fin udsigt over Rhinen, der har et skarpt sving her. Kørt 219 km. Camping Lug ins Land Onsdag
17-9.
Vi kører en runde i den sydligste del af Schwarzwald. Kandern –
Badenweiler –
Wembach – Belchen – Münstertal – Mühlheim. Vi kører lige ind i
Frankrig, hvor
vi holder pause ved Rhinen. Kørt 123 km. Torsdag 18-9. Vi begynder den egentlige hjemtur, og kører til en campingplads vi kender fra sidste år. Campingplatz Spitzer Stein i Grünberg. Det er en rigtig fin overnatningsplads. Billig, 12,20 € nem at køre til, tankmulighed i byen, og en gammel bydel at går tur i. Kørt 378 km. Camping Grünberg
Fredag
19-9.
Denne ferietur har været præget af mange ændringer i planen. Det skulle
også
komme til at gælde i dag. Da klokken er 11.30 kommer vi i en kø. Det er
tæt ved
en rasteplads, så vi beslutter at holde spisepause lidt i 12, og så
vente til
trafikken kører igen. Det begynder den med kl 15.10 !!!!! Ved 17 tiden
er den
gal igen, og vi vælger at køre ind på Camping Aller Leine Tal igen som
på
udturen. Vi havde regnet med, at skulle have kørt en del længere, men
nu havde
vi fået nok. Kørt
315 km. Lørdag
20-9. Hjemtur. 440 km. |