Du kan finde flere ture til Norge på Forsiden

Stavangerområdet

En tur i det sydvestlige Norge, september 2000

Udsigten fra Øygardstøl, over Lysefjorden og Lysebotn,  640 m.o.h

Ruten: Frederikshavn - Oslo - Drammen - Vrådal - Rysstad - Evje - Ålgård - Egersund - Kristiansand - Hirtshals.

 Torsdag 7-9. Starten gik hjemmefra kl. 20, og ved midnatstid var vi på rastepladsen, ved den nye motorvej uden om Sæby. Det var lidt andre betingelser for overnatning, sammenlignet med når vi kører sydpå i sommerferien. Denne plads var simpelthen gabende tom, så vi kunne sove i fred og ro. 208,5 km.

Fredag 8-9. Vi skulle sejle Frederikshavn - Oslo. Vi var noget spændte på hvordan den lange sejltur, på 8,5 timer ville gå. Grunden til at vi havde valgt denne rute, på udrejsen, var dels prisen på kun 660 kr, men også at vi gerne ville prøve at sejle op gennem Oslofjorden. Afgangen var kl. 9.30, og vi må sige, at når vi på forhånd var indstillet på, at det ville tage så lang tid, ja så gik tiden hurtigt. Det var gråvejr under det meste af sejlasen, men da vi nåede op til Oslofjorden, begyndte solen at skinne. De sidste to timer stod vi helt ude foran på Stena Saga, hvor vi kunne overskue hele stævnen, og havde frit udsyn fremad. Det var en mærkelig fornemmelse at stå der, for vi kunne slet ingen lyde høre fra skibet, kun bølgerne der slog mod stævnen.

Vi holdt forrest til at køre af færgen, og selv om vi kørte i den grønne bane, hvor der ikke er noget der skal fortoldes, blev vi alligevel stoppet af en tolder. Om vi havde noget der skulle fortoldes? Hvor lang tid vi skulle være i Norge? Hvorfor vi holdt ferie så sent på året? Hvor vi skulle hen? Om vi havde været der før? Om vi havde været i Norge før? Mens det stod på, måtte de andre biler pænt vente bag os, så hvis de andre skulle have samme modtagelse, må det have varet længe inden færgen var tømt for biler.

Efter at være kommet ud af den hektiske trafik i Oslo, kørte vi til Hokksund Camping, vest for Drammen. Vi nåede ikke at se meget til omgivelserne, for det var næsten mørkt, inden vi kom ud at gå vores obligatoriske aftentur. Men den ligger ned til Drammenselven og i gåafstand fra byen. 80,2 km.

Lørdag 9-9. Vi vågnede op til en total skyfri himmel, vi turde dårligt tro vores egne øjne. Det var så bare ærgerligt at dagen kun skulle bruges til transport. Planen gik ud på, at køre til Setesdalen ad E 134 og RV 45. Da vi var bange for, at det første stykke af RV 45 op til Dalen, var for "spændende" at køre med campingvogn, kørte vi ned over Vrådal, og så derfra ad RV 38 til Holtebru, og RV 45. På vejen imod Vrådal mødte vi dog stigninger på 11 %, og meget skarpe sving, men vejen var rimelig bred, så det gik alligevel. Vi blev belønnet med en fin udsigt over Kviteseidvatnet, hvor der meget belejligt var en rasteplads vi kunne holde pause på.

Udsigten over Kviteseidvatnet

 På hele dagens etape, var der ingen problemer med at holde fartgrænserne, for vejene var utroligt ujævne. Når vi mødte et skilt med 70 km/t, føltes det som en hentydning om at vi kørte for langsomt. Vi kørte ind på Rysstad Feriesenter, her var der flere hytter der var udlejet, men ikke en eneste campingvogn på pladsen. 255,5 km.

Søndag 10-9. Dagen startede med at være overskyet, men dog tørvejr, så vi besluttede at den ene af turens højdepunkter skulle opleves. Vi kørte tilbage til RV 45, men dennegang mod Sirdal. Denne vejstrækning er bygget så sent som i 1990, den var jævn at køre på, men smal. Vi fandt hurtigt ud af, at selv om vi kunne spare en del km, når vi skulle videre med campingvognen, så blev det ikke RV 45 vi skulle vælge. Men denne dag hvor vi kørte ruten uden campingvogn, kunne vi nyde en barsk og totalt øde natur.

Riksvei 45

 Kort efter Suleskar drejede vi fra, ad vejen mod Lysefjorden. Denne strækning var , om muligt, endnu mere spændende. Stadig en smal vej, for smal for mange, åbenbart, for autoværnet var ødelagt, nok det meste af strækningen. 6 km før Lysebotn kom vi til Øygardstøl, et sted med restaurant og en stor p. plads. Der var en udsigtsplatform rundt om restauranten, som hang ud over afgrunden. Vi stod der og kiggede lodret ned mod Lysefjorden og Lysebotn, 640 m over vandets overflade. Det er en af de oplevelser der ikke kan beskrives, det er noget der skal opleves.

Vi fortsatte til fods mod Kjerag, en rute på ca. 5 km. Vores kondition blev afprøvet lige fra starten, hvor det gik så stejlt opad, at vi var nødt til at have fat i en kæde, for at kunne stå fast. Vi skulle først over to fjeldtoppe, inden vi kom op på den sidste, hvor vi skulle gå et langt stykke oppe i højden. Jeg lider ikke af højdeskræk, men da vi kom hen til Kjeragklippen, var det godt nok noget der gjorde indtryk. Klippevæggen går her 1000 m lodret ned mod Lysefjorden. Vi ankom sammen med 4 unge nordmænd, en af dem satte sig på kanten, med benene dinglende ud over afgrunden. Vi kunne godt nøjes med at se på.

Lysefjorden set fra Kjeragplatauet

Kjeragstenen som også findes her, er en klippeblok der er kilet fast i en spalte, den hopper folk også uden videre ud på. Da vi var ved endemålet, begyndte det at sne lidt, og der var nogle sorte skyer der så ud til at nærme sig. Da begyndte vi faktisk at blive ret så nervøse ved situationen, for hvis vi blev indhyllet i de skyer, kunne det blive umuligt at finde tilbage. Ruten dertil var afmærket med røde mærker, men der var langt imellem dem. Hvis sigtbarheden kun blev nogle få meter, kunne vi blive nødt til at vente til det klarede op igen, men samtidig var det ved at blive sent på eftermiddagen, og derfor mørkt i løbet af nogle timer. Vi begyndte tilbageturen i et raskt tempo, men på grund af fugtigheden, var det også blevet mere usikkert at gå på de stejle klipper. Flere steder var det rent mudder vi gik i. På et tidspunkt hvor det gik stejlt nedad, gled jeg i mudderet, og landede direkte oven på rygsækken. Jeg blev totalt sølet til, men jeg landede dog dejligt blødt. Da vi var nået et godt stykke af tilbageturen, kunne vi se at Kjeragplatauet var helt dækket af mørke skyer. Vi brugte 5 timer på turen, og var både godt trætte og møgbeskidte, da vi kom tilbage til bilen. Vi var blevet en stor oplevelse rigere, men turen er kun for folk med en god kondition, og stabile nerver.

Da vi igen sad i bilen, kørte vi de sidste 6 km ned til Lysebotn. En utrolig flot tur, noget af det sidste stykke gik gennem en 1,1 km lang tunnel, meget smal, og med skarpe sving indeni. Den var totalt mørkelagt, men hed meget passende Lysetunnellen. Fra Lysebotn er der en færgerute til Stavanger, en tur der så ud til, at kunne være spændende at prøve, det blev dog ikke denne gang for vores vedkommende. 

Vi begyndte tilbageturen ad Lysefjordvejen, med de 27 hårnålesving, og da vi nåede RV 45, var det efterhånden blevet sent på dagen. Den smalle vej bliver åbenbart brugt meget til weekendtrafik, for på hjemvejen, måtte vi mange gange stoppe op, for modkørende trafik. 160,2 km.

Kjeragstenen                                             Preikestolen

Mandag 11-9. Turen fortsatte med campingvognen, igen i et flot solskinsvejr. Vi kørte sydpå gennem Setesdalen, til lidt syd for Evje, hvor RV 42 går fra. Den fulgte vi, indtil E 39 nord for Egersund. Denne gang gik det bedre, med at holde 80 km/t, da vejen var nogenlunde jævn, dog mødte vi stigninger på 10%.

Den campingplads vi havde udset os, var Kongeparken Camping ved Ålgård, 25 km før Stavanger. Vi fik der igen et tegn på, at den norske campingsæson er kort. De fleste pladser var allerede lukkede, og da vi ankom til denne, som er helårsåben, lå den store plads helt øde hen, uden en eneste campist i syne. Vi kørte ind på pladsen, og efter nogen tid kom ejeren, så vi fik betalt, og der blev låst op i toiletbygningen. Pladsen ligger ved siden af vestlandets største forlystelsespark, som også hedder Kongeparken, og i forbindelse med denne, en hal. Nede i byen så vi plakater, som fortalte at der i denne hal, den 29-9 skulle være dansegalla med de svenske Vikingarna. Det var dog utroligt ! Hjemme i Danmark er vi flere gange kørt langt, for at høre det orkester, og nu kunne vi have gået derhen på 5 min. hvis ellers datoen havde passet. 265,8 km.

Tirsdag 12-9. Turens andet højdepunkt blev oplevet denne dag. Vi kørte til Lauvik, og tog med færgen til Oanes. Herfra var der ikke langt at køre, til parkeringspladsen ved Preikestolshytta, som er udgangspunktet for en gåtur til Preikestolen. De ca. 3 km derud, gik vi på 1,5 time. Oplevelsen blev dog ikke helt så stor, som turen til Kjerag, men ruten derud, var så også en del lettere. Det var dog stadig lidt vildt, at ligge ved kanten af klippen og kigge de 600 m lodret ned mod Lysefjorden. 90,7 km.

Onsdag 13-9. Tur ind til Stavanger og Tungenes fyr. Hjemturen gik over Jæren, hvor der var gode udsigter over havet undervejs. 135,8 km.

Torsdag 14-9. Turen gik ad RV 45, og vejen gennem Frafjorddalen. For enden af denne dal er der en parkeringsplads, hvorfra en ret krævende, men ikke så lang sti går til Månafossen. Vi brugte 50 min. i alt, på at gå til vandfaldet, der har en faldhøjde på 92 m. Efter Frafjorddalen kørte vi gennem Gloppedalen, og Gloppedalsura. En strækning med lodrette fjeldsider, og dalen fyldt med kæmpe klippeblokke, der ligger vildt i landskabet. På stedet kunne vi læse om 250 norske soldater, der den 22 april 1940, kunne forhindre 800 tyske soldater i at trænge frem. Det kan man godt forstå, når man ser landskabet. 111,0 km.

Fredag 15-9. Dagen blev brugt til at flytte til Steinsnes Camping ved Egersund. Vi tænkte ikke på, om der var plads, men på om der nu var låst op. Der var ligefrem en vært der tog imod os, og oven i købet også campingvogne på pladsen. De var hovedsageligt beboet af lystfiskere, der forsøgte lykken i Bjerkreimselven, der løber lige ved siden af pladsen. Om der var fisk i elven behøvede vi ikke at være i tvivl om, for store laks sprang op af vandet med mellemrum. Efter at have fået campingvognen placeret, var vi en tur inde i Egersund, og oppe på udsigtspunktet Varberg. Det gik først stejlt op med bilen, og siden meget stejlt til fods. Oppe på toppen blev vi så belønnet med en god udsigt, dels over byen, og dels ud mod havet. 52,7 + 23,4 km.

Lørdag 16-9. Vi kørte en tur ad RV 44, til Flekkefjord og retur. Den bød på mange flotte landskaber undervejs, specielt ved Jøssingfjord. Vejen var flere steder kun 3 m bred, så vi ville ikke tage den på hjemturen, med campingvognen. Efter køreturen gik vi en tur langs elven til Fotlandsfossen, hvor der også var en laksetrappe. Der var dog ingen laks, der ville forbi fossen, mens vi var der. 138,2 km.

Søndag 17-9. Den egentlige hjemrejse begyndte. Vi kørte tilbage til E 39, hvor der, selv om det er en hovedfærdselsåre, kun var lidt trafik, sådan en søndag formiddag. Det meste af strækningen gik gennem flotte landskaber. Særligt efter Kvinesdal, var der en fin udsigt over Fedafjorden. Vi kørte ind på Åros Motell Camp ved Søgne, som var den plads nærmest Kristiansand, der endnu var åben. 184,4 km.

Mandag 18-9. Hjemturen foregik med Colorline, fra Kristiansand. Vi skulle sejle kl. 8.15 med Kristian IV, der havde en overfartstid på "kun" 4,5 time. Billetprisen var kommet i en lavere takstperiode, netop fra d. 18-9, så vi betalte 1222 kr.

Da vi var ved at nærme os Danmark, stod vi oppe på færgens soldæk og kiggede ind mod Hirtshals Camping. Der har vi været en del gange, og kigget den anden vej ud mod færgerne. 252,0 km.

Vel hjemme igen, kan vi konstatere, at vi fik en meget oplevelsesrig tur ud af det. Vi har været i de fleste egne af Norge, men området ved Lysefjorden, er dog noget af det mest fantastiske, vi har oplevet deroppe.

Vi har været ved Lysefjorden igen i 2010, læs også om den tur: Lysefjorden 2010